Børne Sankt Hans

Indlæser kort...

Dato/klokkeslæt
23/06/2020
18:00 - 21:00

Lokation
Sigerslev mose

Kategorier
Ingen Kategori


Børne Sankt Hans Bål i Sigerslev

 

Vil dine børn rigtig gerne være med til bålhygge Sankt Hans aften – men alle de andre bål er først LANGT over sengetid?

Hvis ja, så kom og vær med til børnebål i Sigerslev Mose. Vi tænder et mindre bål kl. 18 ved siden af det store bål og hygger med snobrød, saftevand og midsommervisen – alt i mens bålet buldrer og heksens lillesøster bliver sendt sikkert i forvejen til Bloksbjerg.

Dette er ikke en erstatning for vores årlige tradition af Sankt Hans bål i Sigerslev – det er blot en tilføjelse så landsbyens børn og deres forældre kan være med – uden at skulle straffes næste morgen med meget trætte børn..  Hjælp os med at starte en ny tradition, som vi håber på kan blive et dejligt supplement til Sankt Hans i Sigerslev.

Så tag dine børn, børnebørn, din nabo eller hvem det end måtte være under armen og kom ned i Sigerslev Mose – hvor det store bål plejer at være – tirsdag d. 23. juni 2020 kl. 18 til hyggeligt samvær omkring bålet.

Børnene kan lave deres egne snobrød og vi kan slukke tørsten med saftevand, kaffe og te J

Arrangementet er gratis og for alle. Af hensyn til planlægningen vil vi dog gerne have, at du tilmelder dig senest d. 19. juni 2020. Du kan tilmelde dig ved at sende en e-mail til sierslev4660@gmail.com, hvor du oplyser hvor mange børn/voksne I kommer.

Vi glæder os til at se jer alle sammen J

 

Sted: Sigerslev Mose – på den store græsplæne ved søen.

Tilmelding: senest d.19. juni på sierslev4660@gmail.com

 

Hvis du har lyst til at støtte aktivitetsudvalgets arrangementer i Sigerslev, kan du støtte ved at sende et valgfrit beløb til MobilePay 8422ZX.

23

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *